top of page
IMG_1347.jpg

§34 forbud uden varsel

Den påtænkte fredning blev meddelt 1. juli 2020 uden nogen form for varsel eller partshøring med følgende overskrift til berørte lodsejere:

Foreløbigt forbud mod visse aktiviteter der strider mod påtænkt fredning

 

I e-boks brevet blev et såkaldt §34 påbud introduceret med følgende motivering:

Odsherred Kommunes Byråd har 30. juni 2020 besluttet at rejse en fredningssag for

Skamlebæksletten og Bollinge Bakke samt nærliggende arealer sammen med Danmarks

Naturfredningsforening. Fredningsforslaget vil desuden omfatte en fornyelse af den eksisterende

fredning af Veddinge Bakker, der er en landskabsfredning fra 1965.

Byrådets beslutning kan ses på Politiker Web.

Afgørelse

Danmarks Naturfredningsforening og Odsherred Kommune finder, at det foreslåede område på alle

måder må betegnes som fredningsværdigt i dets nuværende tilstand.

På den baggrund nedlægges et foreløbigt forbud mod at anvende arealerne på en måde, der strider

mod den påtænkte fredning. Arealerne må således ikke:

omlægges,

jordbehandles,

drænes,

opdyrkes,

tilplantes,

gødskes,

kalkes,

sprøjtes med bekæmpelsesmidler eller,

på anden vis behandles på en måde der ændrer tilstanden.

Se hele brevet med varslet og brevet inklusive §34 påbuddet her

Skærmbillede 2021-05-21 kl. 14.32.12.png

Klagevejledning

I e-boks henvendelsen er følgende angivet:

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du

klager via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på

www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem

Klageportalen til Odsherred Kommune, der har truffet afgørelsen.

En gruppe af lodsejere benyttede sig af klagemuligheden og oprettede klage på klageportalen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I den fremsendte klage er der blandt andet angivet:under årsag til klagen: 

  1. Der er tale om et samlet generelt forbud 

  2. Forbuddet vil i væsentlig grad være virkningsløst og hermed overflødigt 

  3. Der er ikke påvist nogen gyldig grund til noget forbud 

  4. Forbuddet rummer en offentlig diskreditering af lodsejerne 

  5. Dele af forbuddet er i direkte modstrid med den faktiske beslutning i Byrådet 

  6. Specifikt er forbuddet meningsløst og virkningsløst på samlige ejendomme ejet af lodsejerne 

 

De enkelte punkter er uddybet og motiveret i klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og den samlede fremsendte klage ses ved at klikke på billedet overfor.

Det var Odsherred Landboforening der indsendte klagen som var udarbejdet af lodsejerne.

Skærmbillede 2022-01-01 kl. 11.47.28.png
bottom of page