VEDDINGE BAKKER
Lyset, livet og landskabet

Summary - fase I
Nedenfor en kort opsummering af første fase af påtænkt fredning.
§34 forbud
Den første information der blev givet til lodsejerne om påtænkt fredning var et §34 forbud.
Udover at forbuddet er overflødigt indebærer det en række uhensigtsmæssige og utilsigtede udfordringer. Dels i forhold til økologi og økonomi som beskrevet i menupunktet Konsekvenserne af §34 forbuddet
Virtuelt borgermøde
Den 20. oktober 2020 blev der afholdt et virtuelt borgermøde. Her blev processen for påtænkt fredning præsenteret af DN og kommunernes Naturteam præsenterede naturen i området. Der var mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktion. Det var det muliges kunst givet corona-situationen og en egentlig dialog var ikke mulig.
Portal
Der blev oprettet en portal med en tydelig dagsorden om at alle kan byde ind med forslag til stier baseret direkte fejlagtige kort hvor der var angivet stier som eksisterende hvilket ikke var tilfældet.
Der blev opfordret til at komme med forslag uden nogen form for motiveret behov eller præmisser. Resultatet var relativ få usammenhængende forslag som i øvrigt ikke havde nogen effekt på det stisystem der blev udsendt senere i forbindelse med fredningsforslaget.
Allerede på dette tidspunkt blev det klart at den reelle dagsorden fra kommunens side i højere grad drejer sig om at finansiere stisystem, herunder primært den såkaldte højderyg sti til geoparken med biodiversiteten som alibi.
Fredningsforslaget
I april måned blev det påtænkte fredningsforslag udsendt. Lodsejergruppen analyserede indholdet og pegede på en række væsentlige udfordringer som givetvis ikke var kommunikeret eller tilsigtede. De identificerede udforinger og afledte konsekvenser er nøje beskrevet i menupunktet Motiveret fredningsforslag. Udover at pege på udfordringer blev der angivet konkrete løsninger på de identificerede udfordringer.
Kommunikationen med udvalgte interessenter
De identificerede udfordringer og løsninger blev kommunikeret til byrådet direktionen i Odsherred.
Der blev taget kontakt til en række byrådsmedlemmer og det blev i denne forbindelse meget tydeligt at byrådet ikke havde taget beslutningen om at være medrejser på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Et par byrådsmedlemmer blev inviteret ud i naturen for at få reel indsigt i konsekvenserne af eksempelvis §34 forbuddet og reglen med at der ikke må tilskudsfordres. Samtlige der fik denne viden fik helt ny holdning til fredningsforslaget. Af tidsmæssige årsager var det desværre ikke muligt at tilbyde alle i byrådet og administrationen den mulighed.
Tema og dialogmøde
Som konsekvens af byrådspolitikere der er blevet opdateret på konsekvenserne at påtænkte fredning udfordrer de borgmester Thomas Adelskov om forholdene. Borgmesteren trækker i håndbremsen som han er citeret for at udtrykke det og der bliver indkaldt til et såkaldt Temamøde og efterfølgende Dialogmøde med lodsejerne. Planen med den sidste del af mødet, selve dialogmødet var at lodsejerne endnu engang skulle have en orientering om processen og mulighed for at komme med forslag til fredningsforslaget. Denne del var der afsat meget begrænset tid til. Lodsejerne insisterede i stedet for en fremlæggelse af konsekvenserne af påtænkte redningsforslag og præsentere en alternativ enkel løsning der løser samtlige identificerede udfordringer som udgangspunkt for dialog med byrådet.
Det udsatte ekstraordinære byrådsmøde
Efter temamødet og dialogmødet den 25. maj 2021 skal der stemmes om fredningsforslaget.
Det var et splittet byrådet der med et begrænset flertal stemte for fredningsforslaget og det var åbenlyst at der ikke blev stemt baseret på et tilstrækkeligt oplyst grundfag. Vagn Ytte, næstformand for Miljø-og klimaudvalget fremhævede på afstemningsdagen, at §34 forbuddet og dets elementer udløber, og ikke har betydning fremadrettet. Det er i direkte modstrid med realiteterne. Borgmesteren gentog misforståelsen og vildledte dermed byrådet lige inden afgørende afstemning.
Vagn Ytte, der ikke genopstiller, har efterfølgende erkendt misforståelsen efter grundig opdatering via lodsejer.
Efter den første fase af den påtænkte fredning kan det kort opsummeres som følger:
-
Det er umisforståeligt at beslutningen er taget på ikke oplysningsgrundlag der ikke er tilstrækkeligt.
-
Naturen og området er allerede sikret både med hensyn til landskab og natur.
-
De politikere der har fået og søgt aktiv information om realiteterne har skiftet holdning til fredningsforslaget.
-
Fredningen drejer sig fra forvaltningens side i højere grad om at finansiere stisystem, herunder primært den såkaldte højderyg sti til geoparken med biodiversiteten som alibi.